Ældste Patrick Kearon blev opretholdt som medlem af De Halvfjerds’ Første Kvorum i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige den 3. april 2010 som 48-årig. Ved sin kaldelse tjente han som medlem af De Halvfjerds’ Tredje Kvorum i Det Europæiske Område. Han har været assisterende leder i Afdelingen for præstedømmet og i Medieafdelingen. Den 1. august 2012 blev han udpeget til at tjene som førsterådgiver i det europæiske områdepræsidentskab.
Ældste Kearon har fået sin uddannelse i Mellemøsten og i Storbritannien. Han har boet og arbejdet i Storbritannien, Saudi Arabien og i USA inden for mange erhverv, deriblandt sundhedssektoren, fødevareindustrien, bilindustrien og transportsektoren, og han har haft sit eget konsulentfirma inden for kommunikation. Hans samfundsengagement har involveret medlemskab i bestyrelser for velgørende organisationer, en skole, et iværksætterbureau og en videregående uddannelse.
Ældste Kearon tilsluttede sig Kirken juleaften i 1987 og har siden virket i talrige kirkekaldelser, herunder assisterende menighedssekretær, Unge Mænds præsident i menigheden, rådgiver i biskoprådet, grens- og stavspræsident samt områdehalvfjerdser.
Patrick Kearon er født i Carlisle i Cumberland i England den 18. juli 1961. Han og Jennifer Carole Hulme blev gift i 1991. De har fire børn, hvoraf et er afgået ved døden.