Opdatering for påklædning for søstermissionærer

    Søstermissionærer i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige i alle 407 missioner i verden har nu mulighed for at gå med pæne bukser.

    Ændringen af påklædningen, der sker straks, blev godkendt af Det Første Præsidentskab og er især motiveret af sikkerhedsårsager siger, ældste Dieter F. Uchtdorf, et medlem af De Tolv Apostles Kvorum og formand for det udøvende råd for missionering.

    »Ændringer til standarder for tøj og udseende for missionærer har ændret siden begyndelsen af gengivelsen af Jesu Kristi evangelium i 1830 og vil fortsat gøre det fremover,« sagde ældste Uchtdorf. »Når vi tilpasser disse standarder, overvejer vi altid nøje værdigheden for missionærer kaldet til at repræsentere Jesus Kristus, sikkerhed og sundhed hos vores elskede missionærer, samt kulturel sensitivitet på de steder, hvor de tjener.«

     

    Søstremissionære i lange bukser

    Søster Bonnie Cordon, Unge Pigers hovedpræsident og medlem af det udøvende råd for missionering uddybede ændringerne for søstermissionærer.

    »Der findes mange sygdomme, som overføres af myg, flåter og lopper,« siger søster Cordon. »Dette er med til at forhindre nogen af disse bid, eller i det mindste minimere dem.«

    Søstermissionærer i ca. halvdelen af Kirkens missioner har tidligere gået med pæne bukser i regntiden for at være med til at beskytte dem mod mygoverførte virussygdomme såsom denguefeber, chikungunya-feber og Zikavirus. Den seneste ændring giver søstrene mulighed for at gøre det hele året efter deres eget skøn.

    »Det er virkeligt valgfrit,« siger søster Cordon. »Søstrene kan have kjoler på, de kan have pæne bukser på, det, der vil hjælpe dem i deres tjeneste, når de er ude blandt folk.«

    Søstermissionærer vil stadig have kjoler og nederdele på, når de tager til templet og under søndagens møder i Kirken, ved missionens lederskabs- og zonekonferencer samt dåbsmøder.

    Udover sikkerhedsrisiko, sagde søster Cordon, at ændringen vil hjælpe søstre, der tjener i kolde klimaer til at holde varmen. Det vil også blive nemmere for søstermissionærerne at cykle.

    »Søstermissionærer er fantastiske mennesker,« siger søster Cordon. »Vi vil sikre os, at de er beskyttede.«

    Missionærer i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige tjener som frivillige på egen regning. Unge mænd fra 18 til 25 år tjener i to år, mens unge kvinder mellem 19 og 39 tjener i 18 måneder. Seniormissionærer tjener generelt fra 6 måneder op til to år.

    Detaljer om de ændrede retningslinjer for tøj og udseende kan ses online.