Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige ledes af en levende profet, der gennem åbenbaring modtager Guds ord - ligesom Moses, Abraham, Peter og andre profeter gjorde det i fordums tid. (Amos 3:7)
Herren har altid søgt at berede sine børn til at vende tilbage til sin nærhed ved at sende profeter, gennem hvilke han har givet dem præstedømmets velsignelser og evangeliets lærdomme.
I fordums tid bar profeten Daniel vidnesbyrd om, at Himmelens Gud i de sidste dage ville "oprette et rige, som aldrig i evighed skal forgå", men ligesom stenen, der "blev revet løs, men ikke ved menneskehånd," vil det rulle frem for at fylde hele jorden og stå i al evighed. (Se Daniel 2:26-45). Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige tror, at "stenen", der blev revet løs, er det evangelium, der forkyndes som Kirkens lære.
Mennesket har behov for Guds vejledning i en verden, som ofte kan virke forvirrende.
Eftersom Gud elsker sine børn til alle tider, fortsætter han med at sende profeter til jorden.
Joseph Smith (1805-1844) var den første profet i moderne tid. Profeten, som nu leder Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige (siden april 2008), er Thomas S. Monson.
Andre artikler inden for samme emne
