Oprettet: 4. juli 2012
Templet i Manaus, Brasilien, blev formelt indviet søndag d. 10. juni 2012, af Præsident Dieter F. Uchtdorf, fra Det Første Præsidentskab i JESU KRISTI KIRKE af Sidste Dages Hellige, i tre indvielses-sessioner. Indvielsen blev transmitteret til kirkens menigheder indenfor tempeldistriktet.
Under Hjørnestens ceremonien, der går forud for indvielsen og fortæller, at templet er fuldført, samlede Præsident Uchtdorf mange af de tilstedeværende børn. Idet han pegede på de små, sagde han: ”Dette er Kirkens fremtid”. Han fortsatte, ”Dette smukke tempel i hjertet af Amazon-regionen er en velsignelse for dette folk. Tak for jeres arv. Herren modtager dette tempel”.
Manaus Brasilien Templet er Kirkens 138. på verdensplan, og det sjette i Brasilien. Dette tempel vil betjene omkring 40 000 medlemmer i 80 menigheder i hele regionen. De øvrige templer i Brasilien er beliggende i Campinas (indviet 2002), Curitiba (2008) Porto Alegre (2000), Reciefe (2000) og Sao Paolo (1978). Fortaleza Templet er under opførelse.
Når et tempel er formelt indviet, er det åbent for medlemmer af Kirken, som er aktivt engageret i troen - i modsætning til de tusindvis af almindelige kirkebygninger, som er åbet for alle, der ønsker at deltage i Gudstjenester uanset deres egen religiøse overbevisning.
Sidste Dages Hellige templer adskiller sig fra almindelige kirkebygninger, hvor medlemmerne samles til almindelige søndagsgudstjenester. Templer betragtes som ”Herrens Hus”, hvor Kristi lærdomme bekræftes gennem dåb og andre ordinancer, der forener familier for evigt. I templet lærer kirkens medlemmer mere om livets formål, og indgår pagter om at følge Jesus Kristus og tjene deres medmennesker.
KSL TV dækede festlighederne lørdag aften, forud for indvielsen, herunder en tale af Præs. Uchtdorf.