Inspirerede opfordringer af
Ældste Erich W. Kopischke
Oprettet: 3. maj 2012
Profeterne i Mormons Bog forudså ikke blot deres folks endelige undergang, men også vor tid. Moroni sagde: »Jeg taler til jer, som om I var til stede, og dog er I det ikke. Men se, Jesus Kristus har vist jer for mig, og jeg kender jeres gerninger« (Morm 8:35). Moroni og andre kendte til den stolthed, som ville findes i vores moderne verden - stolthed, som ville føre til mange synder (se Morm 8:36, 37).
Præsident Erich W. Kopischke
Profeterne fordum og nu minder os om, at løsningen på katastrofer, personlig sorg, uretfærdighed og verdens ondskab er Jesu Kristi evangelium og dets frelsende ordinancer. De opfordrer os til i dag at vælge, hvem vi vil tjene (se Jos 24:15), og de tilskynder os til at komme til Kristus og holde fast ved hver god gave (se Moro 10:30).
Vores dyrebareste gave fra Gud - den, der viser, at vi er hans sønner og døtre - er vores handlefrihed. Vi kan selv handle. »Mennesket kunne ikke handle selv, medmindre det skulle ske, at det blev tilskyndet af den ene eller den anden« (2 Ne 2:16). Fordi der må være modsætninger i alt, er verden fuld af fristelser. Reklamer, medier og internettet tilbyder hurtige løsninger på alt. Alt for ofte holder disse løfter ikke. De giver meget mere til udbyderen end til modtageren, og mennesker »er forblindede af menneskers lumske snuhed« (L&P 123:12).
Søster Christiane Kopischke og Ældste Erich W. Kopischke
Det, der bedrager andre, er født af ondskaben. Det er de fristelser, vi møder hver dag. Motivationen til at friste andre er altid egoisme. På snedige måder manipulerer og tvinger onde opfordringer mennesker, hvilket resulterer i åndeligt fangenskab eller endog afhængighed.
Virkelige formål og sand lykke findes i den opfordring, som Frelseren giver os: »Han opfordrer ... alle til at komme til sig og tage del i hans godhed« (2 Ne 26:33). Inspirerede opfordringer bønfalder mennesker om at gøre det, der er godt. De, der giver dem, respekterer andres handlefrihed og er motiveret af kærlighed.
Nefi forklarede den rolle, vi har med at viderebringe Frelserens opfordring: »Har han befalet nogen, at de ikke skulle tage del i hans frelse? Se, jeg siger jer: Nej, men han har givet den frit til alle mennesker; og han har befalet sit folk, at de skulle formå alle mennesker til omvendelse« (2 Ne 26:27). For at modvirke ondskab, fristelse og bedrag, der er så almindelig i vores verden, er alle mennesker nødt til at modtage inspirerede opfordringer givet i oprigtig kærlighed og omsorg for dem. Når vi giver disse opfordringer, vil mange mennesker ønske at acceptere dem.
Sidste år opfordrede vi alle medlemmer i Det Europæiske Område til at give inspirerede opfordringer til familiemedlemmer og venner i og uden for Kirken. Vi roser alle, som trofast gjorde det. Flere hundrede er blevet velsignet, både dem, som gav opfordringen, og dem, som tog imod den.
Et ægtepar fortalte mig engang, hvordan familiens bedstefar var blevet døbt efter at have modsat sig det i mange år. Et barnebarn i primaryalderen skulle fejre sin fødselsdag og bedstefaderen spurgte hende: »Hvad ønsker du dig til din fødselsdag?« Hun tænkte sig om et øjeblik og sagde: »Jeg ønsker, at du bliver døbt, bedstefar!« Han blev forbløffet over udfordringen, men sagde så til alles overraskelse: »Okay.« Han blev døbt, og kort tid efter blev hele familien beseglet i templet.
Somme tider nægter vi at invitere, fordi vi frygter en negativ reaktion, eller vi har forsøgt flere tusinde gange før, og vi tror ikke, at mennesker vil ændre sig. Vi bør ikke bekymre os for andres reaktion - vi er ikke ansvarlige for, hvordan de reagerer. Og vi bør ikke formode, at mennesker ikke ændrer sig. Præsident Monson har sagt: »Mennesker ændrer sig hver dag.«1
Jeg ser en større vækst i Kirken i Europa betinget af vores evne til at give inspirerede opfordringer. Vi opfordrer jer derfor igen til at være en del af et særligt eksperiment i juni måned. Studér bønsomt princippet om inspirerede opfordringer. Tænk over det alene, med jeres familie og i kirken. Ånden vil vejlede jer, og navne vil komme til jer, når I studerer og beder. I vil vide, hvordan og hvem I skal give en inspireret opfordring. Mennesker vil reagere på jeres kærlige bøn om at høre missionærerne eller tage med jer til nadvermødet.
Vores tro på Jesus Kristus bliver styrket, når vi giver stærke udfordringer til dem, vi holder af. Når vi udfordrer andre til at komme til Kristus, vil de udvalgte høre og genkende Hyrdens røst: »Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig, og jeg giver dem evigt liv« (Joh 10:27, 28). Min bøn er, at vi vil give udfordringer, der vil føre andre til evigt liv, der er den største gave af dem alle.
1 Thomas S. Monson, »Til undsætning«, Liahona, juli 2001, s. 58.