Frelsesplanen
Oprettet: 4. juni 2008
Guds hensigt og plan med os
Det førjordiske liv
Vores liv på jorden
Forsoningen
Åndeverdenen
Skabelsen
Handlefrihed og Adams og Evas fald
Opstandelsen, dommen og udødelighed
Herlighedsriger
Frelsesplanen
Mange mennesker tænker: »Hvor kommer vi fra? Hvorfor er vi her? Hvor går vi hen?« Frelsesplanen giver os svar på disse spørgsmål.
Gud er Fader til vores ånd. Vi er bogstavelig talt hans børn, og han elsker os. Vi boede som vor Faders åndelige børn i himlen, før vi blev født på denne jord. Vi var dog ikke som vor himmelske Fader, og vi kunne heller ikke blive ligesom han og nyde alle de velsignelser, han nyder, uden at opleve livet på jorden med et fysisk legeme.
Hele Guds hensigt - hans gerning og herlighed - er at sætte os i stand til at nyde alle hans velsignelser. Han har lagt en fuldkommen plan for, hvordan han vil opnå sin hensigt. Vi forstod og accepterede denne plan, før vi kom til jorden. I Skrifteme kaldes Guds plan for en barmhjertig plan, lykkens plan, forløsningsplanen og Frelsesplanen.
Jesus Kristus er den centrale figur i Guds plan. Jesus opfyldte ved sin forsoning sin Faders hensigt og gjorde det muligt for os hver især at opnå udødelighed og evigt liv. Satan, eller Djævelen, er fjende af Guds plan. Handlefriheden, eller evnen til at handle, er en af Guds største gaver til sine børn.
Vores evige udvikling afhænger af, hvordan vi bruger denne gave. Vi må vælge, om vi vil følge Jesus Kristus eller følge Satan.
Vi er fysisk adskilt fra Gud, mens vi lever på jorden, men han ønsker, at alle hans børn finder fred i dette liv og en fylde af glæde i hans nærhed efter dette liv. Han ønsker, at vi skal blive ligesom ham.
SKRIFTSTUDIUM
I haven
2 Nefi 2, Moses 2:26-31, Moses 3:15-17, Moses 5:11, 1 Mos. 1:26-31, 1 Mos. 2:15-17
Faldet
2 Nefi 2:25, Alma 12:22-34, Moses 4, Moses 5:10-12, 1 Mos 3
Livet på jorden er en mulighed og en velsignelse. Vores formål med dette liv er at nyde glæde og forberede os på at vende tilbage til Guds nærhed. Her på jorden lever vi i en tilstand, hvor vi er underkastet både fysisk og åndelig død. Gud har et fuldkommengjort, herliggjort og udødeligt legeme af kød og ben. For at blive ligesom Gud og vende tilbage til hans nærhed må vi også have et fuldkommengjort, udødeligt legeme af kød og ben. Men på grund af Adams og Evas fald har alle mennesker på jorden et ufuldkomment, dødeligt legeme og skal til sidst dø. Havde det ikke været for Frelseren Jesus Kristus ville døden udslukke alt håb om en fremtidig tilværelse hos vor himmelske Fader.
Tillige med den fysiske død er synd en stor hindring for, at vi kan blive ligesom vor Fader i himlen og vende tilbage til hans nærhed. Som jordiske mennesker giver vi ofte efter for fristelse, bryder Guds bud og synder. Vi begår alle fejl, mens vi lever på jorden. Synd fører altid til ulykke, selvom det nogle gange ikke ser sådan ud. Synd er årsag skyldfølelse og skam. På grund af vore synder kan vi ikke vendte tilbage og bo hos vor himmelske Fader, medmindre vi først bliver tilgivet og renset.
I dette liv på jorden har vi oplevelser, som bringer os lykke. Vi har også oplevelser, som volder os smerte og sorg, og som nogle gange skyldes andre menneskers syndige handlinger. Disse oplevelser giver os mulighed for at lære og udvikle os, for at skelne mellem godt og ondt og for at træffe valg. Gud påvirker os til at gøre gode gerninger, hvorimod Satan frister os til at begå synd. Som det er tilfældet med den fysiske død, kan vi ikke selv overvinde virkningerne af synden. Vi er hjælpeløse uden Jesu Kristi forsoning.
Før verden blev grundlagt, valgte vor himmelske Fader Jesus Kristus til at være vor Frelser og Forløser. Jesu Kristi sonoffer har gjort det muligt for os at overvinde faldets virkninger. Alle profeter har siden verdens begyndelse vidnet om Jesus Kristus som vor Forløser.
SKRIFTSTUDIUM
Prøvetid
2 Nefi 2:21, 2 Nefi 9:27, Mosija 3:19, Alma 12:21-24, Alma 34:31-35, Alma 42:2-10, Abraham 3:25-26
Valg
2 Nefi 2:26-29, Jos 24: 15, Til styrke for de unge, »Handlefrihed og ansvarlighed«
Godt og ondt
Moroni 7:12-19
Synd
Rom 3:23, 1 Joh 1:8-10, 1 Joh 3:4
De urene kan ikke være, hvor Gud er
1 Nefi 10:20-21, 3 Nefi 27:19, Alma 41:10-11, Moses 6:57
Vi skal alle lide den fysiske død, men Jesus Kristus har overvundet den hindring, som den fysiske død er for os. Da han døde på korset, blev hans ånd adskilt fra hans krop. På den tredje dag blev hans ånd og krop for evigt genforenet for aldrig mere at blive adskilt. Han viste sig for mange mennesker og viste dem, at han havde et udødelig t legeme af kød og ben. Legemets og åndens genforening kaldes opstandelsen og er en gave, som er blevet lovet os alle. Takket være Jesu Kristi opstandelse opstår vi alle, uanset om vi har handlet godt eller slet i dette liv. Vi får et fuldkomment, udødeligt legeme af kød og ben, som aldrig mere skal underlægges sygdom, smerte eller død. Opstandelsen gør det muligt for os at vende tilbage til Guds nærhed for at blive dømt, men garanterer ikke, at vi kan bo i hans nærhed. For at nyde den velsignelse må vi også blive renset fra synd.
Gud sendte sin elskede Søn, Jesus Kristus, for at overvinde de to forhindringer, synd og fysisk død. Vi kan ikke lastes for Adam og Evas fald, men vi er ansvarlige for vore egne synder. Gud kan på ingen måde se igennem fingre med synd, og synden hindrer os i at bo i hans nærhed. Kun ved Frelserens nåde og barmhjertighed kan vi blive rene for synd, så vi kan bo hos Gud igen. Det kan lade sig gøre, hvis vi viser tro på Jesus Kristus, omvende r os, bliver døbt, får Helligåndsgaven og holder ud til enden.
Kristus opfyldte Frelsesplanen ved at betale straffen for vore synder. Kun han kunne gøre det. Han blev kaldet og forberedt i det førjordiske liv. Han var Guds bogstavelige Søn i kødet. Han var syndfri og fuldstændig lydig mod sin Fader. Skønt han blev fristet, gav han aldrig efter for fristelse. Da Faderen bad sin elskede Søn om at betale prisen for verdens synder, var Jesus parat og villig. Forsoningen omfattede hans lidelse i Getsemane have og hans lidelse og død på korset og endte med hans opstandelse. Selvom han led ufatteligt - så meget, at han blødte fra hver pore og bad om, at hvis det var muligt, at denne byrde da måtte blive løftet fra ham - underkastede han sig Faderens vilje som et mageløst udtryk for sin kærlighed til sin Fader og til os. Jesu Kristi sejr over den åndelige død ved hans lidelse og over den fysiske død ved hans opstandelse kaldes forsoningen.
Kristus lover at tilgive os vore synder på betingelse af, at vi tager imod ham ved at udøve tro på ham, omvende os, blive døbt ved nedsænkning i vand og få Helligåndsgaven ved håndspålæggelse samt stræbe trofast efter at holde hans befalinger resten af livet. Ved hele tiden at omvende os kan vi få tilgivelse og blive renset for vore synder ved Helligåndens kraft. Vi lettes for den byrde, som skyld og skam er, og kan ved Jesus Kristus blive værdige til at vende tilbage til Guds nærhed.
Når vi forlader os på Jesu Kristi forsoning, kan han hjælpe os til at udholde vore trængsler, sygdom og smerte. Vi kan blive fyldt med glæde, fred og trøst. Alt, hvad der virker urimeligt ved livet, kan blive gjort godt igen ved Jesu Kristi forsoning. Men selvom Jesus har betalt straffen for vore synder, har han ikke taget vores personlige ansvar fra os. Vi må vise, at vi accepterer ham, og at vi vil følge hans befalinger. Kun ved forsoningens gave kan vi vende tilbage og bo hos Gud.
SKRIFTSTUDIUM
Opstandelsen
2 Nefi 9:6-7, Alma 11:42-45, Alma 40:23, Helaman 14:15-19, L&P 88:27-32, Luk 24:1-10, 36-39, 1 Kor 15:20-23 JSO, 1 Kor 15:40, Guide til Skrifterne: »Død, fysisk", »Død, åndelig«, »Opstandelse«
Forsoningen
2 Nefi 2:6-8, Alma 7:11-13, Alma 34:8-10, L&P 19:15-19, L&P 45:3-5, Joh 3:16-17, 1 Joh 1:7, Guide til Skrifterne: »Forsoning«
Evangeliet - Vejen
2 Nefi 9: 1-24, 2 Nefi 31, Alma 11:40, 3 Nefi 11:31-41, 3 Nefi 27, Moroni 7:27-28
Selvom Kristus har overvundet den fysiske død, må alle mennesker dø, for døden er en del af den proces, hvorved vi forvandles fra dødelige til udødelige. Når vi dør, går vores ånd til åndeverdenen. Døden ændrer hverken vores personlighed eller vore ønsker om at gøre godt eller ondt. De, som vælger at adlyde Gud i dette liv, lever i en lykkelig, fredfyldt tilstand, hvor de hviler fra alle bekymringer og sorger. De, som har valgt at være ulydige i dette liv, og som ikke har omvendt sig, lever i en ulykkelig tilstand. I åndeverdenen forkyndes evangeliet for dem, som ikke har adlydt evangeliet, eller som ikke har haft mulighed for at høre om det, mens de levede på jorden. Vi skal være i åndeverden, indtil vi opstår.
SKRIFTSTUDIUM
Guds børn
L&P 93:29,ApG 17:29, Hebr. 12:9
Guds hensigt
Moses 1 :39 Joh 17:3
Førjordisk liv
L&P 138:53-56 Moses 3:5 Abraham 3:22-26 Jer 1:5 Guide til Skrifterne, »Forudtilværelse«
Under Faderens ledelse skabte Jesus Kristus jorden som et sted, hvor vi kunne leve og lære ved erfaring. For at kunne udvikle os og blive som Gud måtte vi hver især have en krop og gennemgå en prøvetid på jorden. Vi er ikke i Guds fysiske nærhed, mens vi er på jorden. Vi kan ikke huske vores forudtilværelse. Vi må vandre ved tro snarere end ved det, der kan ses.
SKRIFTSTUDIUM
1 Nefi 17:36, Alma 30:44, L&P 88:41-47, Moses 2:1, Moses 6:63, Abraham 3:24-25, JSO, Joh 1 :1-3 2, Kor 5:6-7
Adam og Eva var de første af Guds børn, som kom til jorden. Gud skabte Adam og Eva og førte dem ind i Edens have. Adam og Eva var skabt i Guds billede og havde et legeme af kød og ben. Mens Adam og Eva var i haven, var de stadig i Guds nærhed og kUlU1e have levet evigt. De levede i en uskyldig tilstand og Gud sørgede for dem.
I Edens have gav Gud Adam og Eva deres handlefrihed. Han forbød dem at spise den forbudne frugt, eller frugten af træet til kundskab om godt og ondt. Ved at adlyde denne befaling kunne de blive i haven, men de kunne ikke udvikle sig ved at opleve modgang i livet på jorden. De kunne ikke kende til glæde, for de kunne ikke føle sorg eller smerte.
Satan fristede Adam og Eva til at spise den forbudne frugt, og det valgte de at gøre. Dette var en del af Guds plan. Som følge af dette valg blev de fordrevet fra haven og fra Guds fysiske nærhed. Denne hændelse kaldes for faldet. Adskillelse fra Guds nærhed er åndelig død. Adam og Eva blev dødelige - underkastet den fysiske død, eller legemets og åndens adskillelse. De kunne nu blive syge og lide alle slags trængsler. De havde handlefrihed - evnen til at vælge mellem godt og ondt. Handlefriheden satte dem i stand til at lære og udvikle sig. Den gjorde det også muligt for dem at træffe forkerte valg og begå synd. Derudover kunne de nu få børn, sådan at resten af Guds åndelige børn kunne komme til jorden, få et fysisk legeme og blive prøvet. Kun på denne måde kunne Guds børn udvikle sig og blive som ham.
SKRIFTSTUDIUM
Evangeliet forkyndes for de døde
L&P 138 1 Pet 3:19-20, 1 Pet 4:6
Døden og åndeverdenen
Alma 34:34, Alma 40:11-14, Præd. 12:7
Når vores legeme og ånd genforenes i opstandelsen, bliver vi ført ind i Guds nærhed for at blive dømt. Vi har da en fuldkommen erindring om vores retfærdighed og vores skyld. Hvis vi har omvendt os, viser Gud os barmhjertighed. Vi bliver belønnet efter vore gerninger og vore ønsker.
I opstandelsen bliver alle mennesker udødelige - de lever evigt. Udødelighed er en gratis gave til alle mennesker, uanset om de er retfærdige eller ugudelige. Men evigt liv er ikke det samme som udødelighed. Evigt liv er en gave fra Gud, som kun gives dem, som efterlever hans evangelium. Det er den højeste tilstand, vi kan opnå. Evigt liv skænkes dem, som er befriet for synd og lidelse ved Kristi forsoning. Evigt liv er ophøjelse, hvilket er at leve hos Gud for evigt i en evig familie. Det er at kende Gud og Jesus Kristus og at leve det liv, de lever.
I vores jordiske liv træffer vi valg mellem godt og ondt. Gud belønner os i forhold til vore gerninger og ønsker. Da Gud ønsker at belønne alle i forhold til de gerninger, de har gjort i legemet, er der forskellige herlighedsriger, som vi kan få tildelt efter dommen. De, som har omvendt sig fra deres synder og har modtaget evangeliets ordinanser og holdt de tilknyttede pagter, bliver renset ved Kristi forsoning. De bliver ophøjet i det højeste rige, der også kaldes det celestiale rige. De skal leve i Guds nærhed, blive som ham og føle en fylde af glæde. De skal leve sammen for evigt sammen med de medlemmer af deres familie, som er værdige til det. I skrifterne sammenlignes dette rige med solens glans, eller herlighed.
De, som ikke tager imod Jesu Kristi evangeliums fylde, men lever et retskaffent liv, får en plads i det terrestriaIe rige. Dette rige sammenlignes med månens herlighed.
De, som fremturer med at synde og ikke omvender sig i dette liv, får deres belønning i det laveste rige, som kaldes det telestiale rige. Dette rige sammenlignes med stjernernes herlighed.
SKRIFTSTUDIUM
Opstandelse og genoprettelse
2 Nefi 9:14-15, Jakobs Bog 6:8-9, Alma 42:13-15, 22-23
Dommen
2 Nefi 28:23, Mosija 3:23-25, Alma 5:15-21, Alma 12:12-14, L&P 132:12; 137:9, Joh 5:22
Herlighedsriger
3 Nefi 28:10, L&P 76: Indledning, L&P 76, L&P 137, Matt 5:48, 1 Kor 15:40-42
Evigt liv
2 Nefi 31:17-21, L&P 14:7, L&P 29:43-44, L&P 45:8, L&P 93:19, Joh 3:16, Joh 17:3
Andre artikler inden for samme emne
